HVAD ER
ARGON?​

Argon (Ar) er en farveløs, smagsløs og lugtfri gas, som hverken er brandbar eller giftig. Gassen er tungere end luft og inert, hvilket betyder at den ikke reagerer kemisk med sine omgivelser. Den er derfor velegnet som beskyttelsesgas for at forhindre oxidering ved kontakt med luft i tilfælde, hvor nitrogen er reaktivt og andre ædelgasser er for dyre. Andre egenskaber hos argon er lavt kogepunkt og relativt lav varmeledningevne.

Fordi argon er tungere end luft, har gassen en evne til at skabe et beskyttende lag over materialer, hvilket er særligt nyttigt i industrielle processer, såsom svejsning eller i metalarbejde, hvor eksponering for luftens ilt kan føre til oxidation og svækkelse af metallet. Denne egenskab gør argon til en ideel atmosfære for svejseoperationer, ikke kun for at beskytte mod oxidation, men også for at sikre en renere og stærkere svejsesøm, da den forhindrer dannelse af skadelige forbindelser, der kan opstå ved høje temperaturer.

Argons relativt lave varmeledningsevne spiller også en vigtig rolle i energieffektivitetsindustrien, især i isoleringsteknologier. Dens anvendelse mellem glaspaneler i dobbelt- eller tredobbeltlags vinduer reducerer effektivt varmetabet, hvilket gør bygninger mere energieffektive og bidrager til at mindske miljømæssige fodaftryk. Denne egenskab er ikke kun vigtig for at bevare energi og reducere omkostningerne, men også for at fremme mere miljøvenlige bygningspraksisser.

Desuden udnyttes argons lave kogepunkt i industrier, der kræver kryogen opbevaring, såsom bevarelse af biologiske prøver og i nogle former for fødevarebehandling. Dens anvendelse i kryo-konservationsteknikker gør det muligt at opbevare celler, væv og endda hele organer ved ekstremt lave temperaturer, hvilket bevare deres levedygtighed over lange perioder. Denne teknik har revolutioneret mange områder inden for medicinsk forskning og behandling, herunder fertilitetsbehandlinger og organtransplantationer.

Selvom argon ofte opfattes som en passiv gas, spiller den en aktiv rolle i mange avancerede teknologier og processer. Det er dens unikke kombination af inerthed, lav varmeledningsevne og evnen til at danne beskyttende barrierer, der gør den til en uvurderlig ressource i mange brancher. Samtidig er dens overflod i atmosfæren og forholdsvis lave omkostninger sammenlignet med andre ædelgasser med til at sikre, at den kan anvendes i stort omfang, uden at det påvirker den økonomiske bundlinje for virksomhederne.

MERE OM
ANVENDELSESOMRÅDER

Anvendelsesområderene er mange. Argon er den hyppigste beskyttelsesgas ved svejsning, der anvendes både som ren gas og i forskellige blandingsgasser. Gassens opgave er, at beskytte smeltet metal mod kontakt med luft for at forhindre dannelse af oxider og nitrider, hvilket ville resultere i en dårlig svejsesamling. Argon er mere ufølsom over for lysbuelængden end andre gasser, hvilket gør den velegnet til manuel svejsning, hvor det kan være svært at opretholde en konstant lysbuelængde. Ved svejsning med fuld gennemtrængning kan man anvende baggas for at beskytte svejsesamlingen selv på bagsiden. Gassen anvendes ofte som baggas ved svejsning af krævende materialer som aluminium, rustfrit stål, bronze og kobber.

Til stålfremstilling giver argon god beskyttelse mellem flydende metal og den omgivende atmosfære. Den blev tidligere brugt til fremstilling af glødelamper for at beskytte glødetråden mod oxidering. I elektronikindustrien anvendes argon til halvlederfremstilling. Den anvendes endda også som isolering i
termoruder.

Et andet anvendelsesområde for argon er skylning af rørledninger og inertering af tanke og kar i fx medicinalindustrien og den kemiske industri. På kemiske laboratorier anvendes højrent argon for kalibrering, analyser og proceskontrol. I sundhedsvæsenet anvendes gassen ved laserkirurgi, kryokirurgi og kirurgisk diatermi.