BRINT
HVAD ER
BRINT?
Brint, der har det kemiske symbol H, og også bliver kaldt hydrogen, er det letteste og mest almindelige grundstof i universet. Dets indhold i jordens atmosfære er dog kun 0,55 ppm (parts per million). Ved jordoverfladen optræder frit hydrogen normalt som en diatomisk gas med den kemiske betegnelse H2.
EGENSKABER
Gassen blev opdaget i 1766 af den engelske kemiker og fysiker Henry Cavendish, som fandt ud af, at en brændbar gas udvikles, når metaller opløses i syrer. Senere observerede han, at der dannes vand, når gassen brændes. Det nyopdagede grundstof fik derfor navnet hydrogen, som betyder vanddanner på græsk, men i Danmark er det dog også meget normalt at benytte betegnelsen brint.
Brint er en farveløs, lugtfri og ikke-giftig gas, som er meget brandfarlig. Det brænder i luften med en næsten usynlig og lyseblå flamme. Sammen med ilt danner den en, ved antændelse, voldsomt eksplosiv gas. Brint har en høj tendens til at lække, spredes hurtigt i luften og kan nemt trænge ind i andre materialer. Dens massefylde er kun en fjortendedel af luft. I tilfælde af en utæthed stiger den derfor hurtigt til vejrs, og ved tømning af rørsystemet kan det blive liggende i høje punkter og blindgyder. Brint har bedre varmeledningsevne end andre gasser og et meget lavt kogepunkt, -253°C ved atmosfærisk tryk.
Brint har nogle unikke egenskaber, som gør det til en vigtig spiller i mange industrier og teknologier. Dens lave densitet og høje energiindhold pr. masseenhed gør den til en ideel energibærer, især i forbindelse med brændselsceller og fremtidens grønne energiteknologier. Når brint anvendes i brændselsceller, reagerer den med ilt og danner elektricitet, varme og vand som det eneste restprodukt, hvilket gør den til en ren og miljøvenlig energikilde. Dette har gjort brint til et attraktivt valg i udviklingen af bæredygtige transportløsninger og energilagring.
I takt med den stigende interesse for grøn brint, forskes der intenst i at producere brint på en bæredygtig måde. Traditionelt fremstilles brint ved dampreformering af naturgas, hvilket medfører CO2-udledninger, men nye teknologier, som elektrolyse af vand, hvor elektricitet splitter vandmolekylerne i brint og ilt, har potentiale til at producere brint uden CO2-udslip, hvis elektriciteten stammer fra vedvarende energikilder som vind eller sol. Denne såkaldte grønne brint forventes at spille en nøglerolle i fremtidens energiomstillinger og kan være en vigtig løsning i at reducere de globale CO2-udledninger, samtidig med at den understøtter energisystemer, der kræver stor fleksibilitet og lagringskapacitet.
Brintens rolle som energibærer rækker også ud over brændselsceller. Gassen kan lagres og transporteres over store afstande, hvilket gør den til et vigtigt element i fremtidens energiinfrastruktur. Brint kan omdannes til flydende form ved ekstremt lave temperaturer eller lagres under højt tryk i gasform, hvilket gør det muligt at opbevare store mængder energi i kompakte beholdere. Denne fleksibilitet i opbevaring og transport er afgørende for at kunne integrere vedvarende energikilder som sol og vind i energiforsyningen, da brint kan bruges til at lagre overskydende energi fra disse kilder og frigives, når behovet opstår. Dette gør brint til en central komponent i fremtidens energilagringsløsninger, især i perioder med fluktuerende energiproduktion.
HVAD BRUGER MAN
BRINT TIL?
Hydrogendrevne køretøjer er allerede i brug i mange lande, og det har potentialet til at blive fremtidens transportform, men mange andre industrier har også glæde af den mest udbredte gasart i universet. Foruden hydrogendrevne køretøjer har brint også anvendelse indenfor den kemiske industri, metalindustrien og medicinalindustrien.
Man bruger brint inden for blandt andet forskning, metalbearbejdning og energisektoren, heriblandt
- til varmebehandling af metaller
- til gaschromatografi som bæregas
- som brændstof til fx biler og busser
- til kalibrering af analyseudstyr og detektorer
- til reduktionsprocesser ved fremstilling af stål
- til kemisk fremstilling af ammoniak og methanol.
Brint blev før i tiden brugt i blandt andet balloner, men er sidenhen blevet erstattet af helium, som ikke er brandfarlig.
VI TILBYDER BRINT I FØLGENDE KVALITETER
Strandmøllen kan tilbyde gasser i forskellige kvaliteter afhængigt af dit anvendelsesområde. Brint sælges og markedsføres under følgende varemærker.
PRO LINE®
TECH LINE
FREMSTILLING AF
BRINT
Strandmøllen producerer brintgas gennem elektrolyse, hvorved vand spaltes til brint og ilt ved hjælp af elektricitet fra solceller og vindkraft. Hydrogenet opsamles og renses, komprimeres, tørres og afkøles. Fordi det er produceret fra vedvarende kilder, kaldes det grønt brint. Imidlertid er størstedelen af al brint, der bruges af industrien, fremstillet af naturgas gennem dampreformering. Naturgassen varmes derved op til 700 - 1.100°C sammen med damp over en metalkatalysator. Resultatet er brint og kuldioxid. Når det bliver fremstillet på denne måde kaldes det grå brint.
SÅDAN KAN VI LEVERE
BRINT
Strandmøllen tilbyder flere leveringsmuligheder for brint og -blandinger.
FLASKER: Standardflasker med 200-300 bar tryk fås i størrelser fra 5 til 50 liter.
BATTERIER: Et standardbatteri består af 12 indbyrdes forbundne 50-liters flasker med 200 bar tryk. Der findes også batterier med en volumen på 12 x 50 liter, som har et tryk på 300 bar og dermed indeholder omkring 50 % mere gas end et standardbatteri.
TRAILER: Vi tilbyder også levering med brint-trailere af forskellige typer, fra 200 til 300 bar, der holder fra 300 til 500 kilo.
FIND GASSPECIFIKATIONEN
FOR BRINT
I din gasspecifikation finder du ikke kun nyttig viden om gassens egenskaber, men også information som kan være differentierende for anvendelsen af gassen.
Du kan se og downloade alle gasspecifikationerne for brint her.
MERE OM
ANVENDELSESOMRÅDER
Brint er en alsidig gas som med stor sandsynlighed kommer til at spille en væsentlig rolle i fremtidens energiomstilling. Brint, også kaldt hydrogen, har den fordel, at det er rent og effektivt som brændstof. Det kaldes rent da det ikke producerer klimaskadelige emissioner når det forbrændes. Det eneste biprodukt er vanddamp. Vanddamp er ikke en skadelig drivshusgas og påvirker ikke klimaet ligesom for eksempel carbondioxid (CO2), som er den drivshusgas der produceres ved forbrænding af fossile brændstoffer. Brint er desuden meget velegnet som brændstof, idet det har en højenergitæthed. Dette betyder, at en given mængde brint indeholder meget mere energi end en tilsvarende mængde brændstof. Der kan produceres meget energi fra et lille volumen.
Brint bruges primært som råmateriale til fremstilling af ammoniak, methanol, saltsyre og andre vigtige kemikalier. Store mængder bruges også i olieraffinaderier til fjernelse af svovl og omdannelse af tunge fraktioner til lettere, mere efterspurgte fraktioner gennem hydrocracking. Brint benyttes i mange industrier, blandt andet i fødevareindustrien og i metalindustrien. I fødevareindustrien bruges det til hydrogenering af animalske og vegetabilske olier. I metalindustrien bruges gassen til varmebehandling, ovnlodning, elektrodesvejsning og plasmaskæring. Gassen benyttes også til at skabe en reducerende atmosfære ved glas- og keramikfremstilling.
BRINT I
FORSKELLIGE INDUSTRIER
Gassen bruges som brandstof til både brintbiler med forbrændingsmotorer og elektriske køretøjer drevet af brændselsceller. I brændselscellerne genereres elektricitet gennem en elektrokemisk reaktion mellem brint og ilt, hvorved der dannes vand. Udvikling af brændselscellesystemer til skibe og fly er også i gang. Flydende brint bruges som brændstof til raketmotorer. Gassens gode varmeledningsevne udnyttes ved køling af generatorer. I laboratorier bruges det som højrent produkt til kalibrering og analyser.