EGENSKABER

Under normale forhold er ilt en farveløs og lugtfri gas. Gassen er ikke brændbar, men brandnærende. Risikoen for brand som følge af gnistdannelse, eller selvantændelse af materialer som olie og fedt, stiger markant selv ved en moderat stigning i iltindholdet i luften. Ilt er et stærkt oxidationsmiddel, som danner stabile forbindelser med de fleste andre grundstoffer. Ved atmosfærisk tryk og temperaturer under -183°C er oxygen en svag blå væske.

Ilt fungerer som et effektivt oxidationsmiddel i mange industrielle og medicinske anvendelser. I gassvejsning og flammeskæring anvendes ilt som brandgas for at skabe en højtemperaturflamme, der kan smelte og skære igennem metaller præcist og hurtigt. Denne proces er afgørende i industrier som byggeri og metalforarbejdning, hvor præcision og effektivitet er nødvendige.

Inden for medicin er iltbehandling en vigtig metode til at hjælpe patienter med nedsat lungefunktion. På hospitaler anvendes ilt til akut behandling af patienter med lungesygdomme som lungebetændelse og KOL. For hjemmepatienter med kroniske tilstande som KOL kan iltbehandling forbedre vejrtrækningen og livskvaliteten ved at opretholde et stabilt iltniveau i blodet.

Ilt spiller også en afgørende rolle i andre industrielle processer, hvor dens evne til at øge forbrændingstemperaturen er essentiel. I glas- og cementindustrien bruges ilt til at optimere ovnens effektivitet ved at levere mere intens varme og dermed forkorte produktionscyklussen. Dette fører til højere produktionseffektivitet og lavere energiforbrug, hvilket er vigtigt i en sektor, hvor energibesparelser har både økonomiske og miljømæssige fordele. Iltens anvendelse i forbrændingsprocesser bidrager derfor til at øge både kvaliteten og bæredygtigheden i produktionen.

Desuden anvendes ilt i spildevandsrensning, hvor den hjælper med at nedbryde organiske stoffer gennem aerobe biologiske processer. Ved at tilføre ekstra ilt til spildevandet kan mikroorganismer accelerere nedbrydningsprocessen, hvilket resulterer i en mere effektiv rensning. Denne proces reducerer forurening og sikrer, at spildevandet kan udledes sikkert tilbage i miljøet eller genbruges til andre formål. Ilt er dermed en essentiel komponent i miljøteknologi, hvor det bidrager til at fremme bæredygtige løsninger i vandrensning og affaldshåndtering.

I metallurgiske processer bruges ilt til at øge forbrændingstemperaturen i smelteovne, hvilket fremskynder smeltning af metaller og fjerner urenheder. Denne teknik øger produktiviteten og gør energiforbruget mere effektivt i produktionen af stål og andre metaller.

MERE OM
ANVENDELSESOMRÅDER

TEKNISK OXYGEN
Ilt har mange anvendelsesmuligheder, som er baseret på gassens oxiderende og livsopretholdende egenskaber. Ved metalbearbejdning bruges ilt til applikationer som lodning, gassvejsning, gasskæring, laserskæring og plasmaskæring. I stålindustrien bruges oxygen til at sænke kulstofindholdet i ovnen (hvor stålet smeltes) ved at oxidere en del af kulstofindholdet til kuldioxid. Hvis kulstofindholdet er for højt, bliver stålet skørt. Forbrænding af energigasser med ilt i stedet for luft i højtemperaturprocesser som opvarmning, og smeltning af metaller og glas fører til lavere brændstofforbrug, højere produktivitet og reducerede emissioner. 

MEDICINSK OXYGEN
I sundhedsvæsenet er ilt et livsvigtigt lægemiddel, der bruges i anæstesi, ventilatorbehandling og behandling af patienter, der lider af akut eller kronisk iltmangel. Medicinsk oxygen kommer i to forskellige former, komprimeret (gasformig) og kryogen (flydende). Komprimeret oxygen er farveløs, lugtfri og smagløs og bruges ved inhalation. Kryogen oxygen er lyseblå i farven. Ilt bruges også i trykkamre til behandling af dykkersyge og kulilteforgiftning.

OXYGEN I 
FORSKELLIGE INDUSTRIER

I papirindustrien bruges oxygen til blegning af papirmasse. I udstødningsforsøg i bilindustrien anvendes gasblandinger med oxygen og nitrogen som kalibreringsgasser. Biologisk rensning af spildevand er et andet anvendelsesområde. Selv i dambrug tilsættes ilt for at øge iltindholdet i vandet. I bryggerier bruges det til at fremskynde gæringen. I fødevareindustrien bruges det sammen med kuldioxid ved emballering af fødevarer i modificeret atmosfære (MA-pakning). I laboratorier bruges det med høj renhed til kalibrering og analyser. Ilt indgår også i åndedrætsgasser for dykkere.

Oxygen benyttes blandt andet i metallurgi, kemi, medicin, vandbehandling og fødevareindustrien. I metallurgi er den anvendeligt til en række formål, for eksempel svejsning, skæring, forbrændingsforstærkning og rensning. Ved svejsning kan oxygen bruges til at generere varme så metallerne smelter, og de derfor kan svejses sammen. Ved skæring kan gassen benyttes til at skære metaller ved hjælp af en proces der hedder oxyacetylenskæring. I denne proces benyttes både oxygen og acetylen til metalopvarmning, så en tilstrækkelig høj temperatur nås og metallerne herefter kan smeltes.

Inden for kemi kan oxygen benyttes til fremstille en række kemiske produkter såsom plastik og tekstiler, og indenfor medicin kan dem bruges til behandling af en række medicinske tilstande. Dette inkluderer blandt andet KOL, astma og hjertesygdomme. Derudover er oxygen også anvendeligt i helingsprocessen efter en hospitalsoperation. I forhold til vandbehandling kan gassen benyttes til at fjerne forurening så vandet dermed bliver renset.

I fødevareindustrien benyttes oxygen også flittigt, da gassen her spiller en afgørende rolle i at forbedre kvaliteten af maden. Ved at benytte den rigtige mængde, kan holdbarheden på fødevarer forlænges ligesom farven, smagen og smagsteksturen på maden kan forbedres. 

MERE OM
OXYGEN

Ved jordoverfladen optræder frit oxygen normalt som en diatomisk gas med den kemiske betegnelse O2. En mindre almindelig, ustabil form for ilt er ozon med triatomare molekyler og den kemiske betegnelse O3.

Ilt blev opdaget i begyndelsen af 1770'erne af den svenske farmaceut Carl Wilhelm Scheele og den engelske kemiker Joseph Priestley. Da de uafhængigt af hinanden opvarmede kviksølvoxid blev der dannet en gas, som viste sig at kunne opretholde forbrænding, og som var essentiel for alt dyreliv. Det nyopdagede grundstof fik navnet oxygen, hvilket betyder syredannende på græsk, fordi det fejlagtigt blev antaget at være nødvendigt for dannelsen af alle syrer.