Kvælstof, også kaldet Nitrogen, er et grundstof med det kemiske symbol N, som udgør 78% af Jordens atmosfære. Kvælstof er en del af naturens kredsløb og er nødvendigt for alt liv på jorden, også som en vigtig bestanddel af proteiner og DNA. I fri form består gassen af diatomiske molekyler og har derfor den kemiske betegnelse N2.
Under normale forhold er nitrogen en farveløs, lugtfri og ikke brændbar gas. Det er langsomt til at reagere og anses i de fleste tilfælde for inert, det vil sige kemisk inaktivt, fordi bindingen mellem de to atomer i molekylet er meget stærk. Reaktioner kan dog finde sted med visse andre stoffer ved høj energitilførsel. Dette bruges til industriel produktion af ammoniak efter Haber-Bosch-metoden. Ved forbrænding og flashudledninger i luft dannes nitrogenoxider ved reaktionen mellem nitrogen og ilt. Ved høje temperaturer kan grundstoffet også reagere med visse metaller og danne nitrider. Gassen har et kogepunktet på -196 grader C ved atmosfærisk tryk. Flydende kvælstof er derfor ekstremt koldt, hvilket er en nyttig egenskab i forskellige sammenhænge.
Nitrogens inaktive natur gør det til en uundværlig gas i mange industrielle processer, hvor en kontrolleret atmosfære er nødvendig. I svejseprocesser fungerer nitrogen som en beskyttelsesgas, der forhindrer oxidation af metaller, hvilket sikrer en ren og stærk svejsning. Dets inerthed gør det også ideelt i fødevareindustrien til modificeret atmosfære-pakning (MAP), hvor nitrogen anvendes til at forlænge holdbarheden af følsomme fødevarer ved at erstatte ilten i pakningen, hvilket forhindrer mikrobiologisk vækst og oxidation.
Flydende nitrogen, med sit ekstremt lave kogepunkt på -196 °C, er afgørende i kryogen opbevaring og transport. Det bruges til hurtig nedkøling og opbevaring af biologiske prøver såsom celler, væv og organer, hvilket gør det muligt at bevare dem over længere perioder uden at miste levedygtighed. Flydende nitrogen anvendes også til hurtigfrysning af fødevarer, hvilket bevarer deres næringsværdi og kvalitet på en langt mere effektiv måde end konventionelle frysemetoder. Inden for forskning og laboratorier bruges nitrogen som kølemiddel i eksperimenter, der kræver præcis temperaturkontrol, såsom i kryogenik og superledning.
Nitrogen spiller en afgørende rolle i en række tekniske og industrielle anvendelser, hvor dens kemiske inaktivitet og tilgængelighed gør den yderst værdifuld. I kalibreringsprocesser anvendes nitrogen som en standardgas, da dens stabile og inerte natur sikrer nøjagtige målinger. Dette gør den ideel til at kalibrere følsomme måleinstrumenter og sikre præcision i forskellige analyser, især i miljømonitorering og industrier, der kræver høj præcision.
Inden for laserskæring fungerer nitrogen som en beskyttelses- og inertgas, der forhindrer oxidation af metaloverflader under skæreprocessen. Dette sikrer en ren og præcis skæring, da nitrogen beskytter mod dannelse af oxider, som ellers kan påvirke kvaliteten af de skårne kanter. Samtidig hjælper nitrogen med at sikre høj produktivitet i skæringsprocessen, da gassen stabiliserer laserstrålen og forbedrer dens effektivitet.
Desuden anvendes nitrogen til at kontrollere modningsprocessen for frugt og grønt. Ved at erstatte ilten i opbevaringsrummet med nitrogen kan modningshastigheden sænkes, hvilket forlænger produkternes holdbarhed og bevarer deres kvalitet under transport og opbevaring. Dette er især vigtigt i fødevareindustrien, hvor korrekt modningsstyring er afgørende for at reducere spild og sikre friskheden af produkter til forbrugeren.
Nitrogen har – ligesom kuldioxid – mange forskellige anvendelsesområder i mange forskellige brancher. Den bruges blandt andet til
Strandmøllen fremstiller i flere kvaliteter baseret på forskellige behov. Nitrogen markedsføres under følgende varemærker.
Strandmøllen producerer gassen på vores fabrikker i Sverige og Danmark. Det foregår i en proces, hvor atmosfærisk luft filtreres, komprimeres, renses i en adsorptionssøjle, afkøles og kondenseres. Gennem fraktioneret destillation af den flydende luft separeres nitrogen derefter fra oxygen og argon.
Strandmøllen tilbyder flere leveringsmuligheder for nitrogen og nitrogenblandinger.
FLASKER: Standardflasker med 200 bar tryk fås i størrelser fra 5 til 50 liter.
BATTERI: Et standardbatteri består af 12 indbyrdes forbundne 50-liters flasker med 200 bar tryk. Der er også XL-batteri bestående af 8 sammenkoblede 80-liters flasker med 300 bar tryk. Et XL-batteri indeholder omkring 60 % mere gas end et standardbatteri.
KRYOBEHOLDERE: Vakuumisolerede transportable beholdere til kondenseret gas fås i størrelser fra 20 til 230 liter. Til særlige behov kan der tilbydes kryogene kar i størrelser op til 600 liter.
TANK: Strandmøllen tilbyder stationære kryotanke i størrelser fra 10 til 60 m3 for at imødekomme kundens behov. Vi udarbejder kravspecifikationer, designer, installerer, træner og tilbyder service.
I din gasspecifikation finder du ikke kun nyttig viden om gassens egenskaber, men også information som kan være differentierende for anvendelsen af gassen.
Du kan se og downloade alle gasspecifikationerne for nitrogen her.
Nitrogen bruges i mange forskellige henseende og industrier. Nedenfor kan du læse et par eksempler på hvor det bruges.
FØDEVAREINDUSTRIEN: Inden for fødevareindustrien bruges gassen til at skabe en modificeret atmosfære i emballage, for at forlænge holdbarheden af fødevarer og forhindre oxidation. Det hjælper med at bevare smag, kvalitet og næringsværdi i fødevarer.
METALBEARBEJDNING: Inden for metalindustrien benyttes det til at beskytte og rense metalliske produkter. Det bruges til at forhindre oxidation og oxidationsskader på overflader af metaller under forskellige fremstillingsprocesser, såsom lodning, svejsning og laserskæring.
ELETRONIKINDUSTRIEN: Inden for elektronikindustrien benyttes nitrogen til at skabe et inert miljø ved fremstilling af elektroniske komponenter og kredsløb. Det bruges også til at køle elektroniske komponenter og forhindre overophedning.
KEMISK INDUSTRI: Her benyttes grundstoffet som en råvare i produktionen af forskellige kemikalier og gødninger. Det bruges også til at skabe en inert atmosfære ved håndtering og opbevaring af farlige kemikalier, for at mindske risici for brand og eksplosion.
Grundstoffet blev opdaget i 1772 af den skotske læge og botaniker Daniel Rutherford og den svenske farmaceut Carl Wilhelm Scheele. Uafhængigt af hinanden, fandt de ud af, at luften indeholdt en gas, der kvalte ild. Gassen viste sig senere at have en forbindelse med salpeter og fik derfor navnet nitrogen, som betyder salpeterdanner på græsk. Svenske videnskabsmænd noterede sig i stedet stoffets brandkvælende evne og valgte at kalde det kvælstof.