Vidste du, at du kan forlænge din fødevares holdbarhed – og dermed din salgstid – ved at minimere dit forbrug af kemiske konserveringsmidler? Ja, det kræver faktisk kun, at du fremover pakker fødevaren i modificeret atmosfære (MAP).
Den modificerede atmosfære består af en eller ofte flere gasser, som hæmmer mikrobiel vækst samt vækst af anaerobe eller aerobe mikroorganismer. Gasserne sikrer derigennem, at fødevaren bevarer et appetitvækkende udseende, en frisk smag og den originale tekstur gennem hele salgstiden, så den fremstår attraktiv for forbrugerne. Men hvilke gasser skal du bruge til lige præcis din fødevare?
Det er som udgangspunkt altid kuldioxid og nitrogen, som enten alene eller i samspil med hinanden eller oxygen skaber de mest fordelagtige rammer for din fødevare. Det afhænger af både gassernes og fødevarens egenskaber, hvorvidt du skal bruge en gas eller en blanding af flere gasser, når du MA-pakker.
Ingen fødevarer er ens, så book et møde eller snak med en gaskonsulent, så du kan få en løsning, som skaber de bedste forudsætninger for din unikke fødevare.
Mammen Mejeri forhindrer mikrobielle vækster og forlænger sin osts holdbarhed ved hjælp af MA-pakning med GO’ CO2.
Men hvorfor er netop CO2 så fordelagtig til fugtfølsomme mejeriprodukter?
Det kræver ofte en sammensætning af to eller flere gasser at skabe de mest optimale forhold for din fødevare og dens holdbarhed. Det afhænger blandt andet af fødevarens vandindhold, pH-værdi og ilt-sensibilitet. Få et overblik vores mange forskellige blandinger i vores brochure om MA-pakning.
Hos Strandmøllen får du god og ærlig rådgivning. Det er essentielt for os, at vi sørger for at du som kunde får det rigtige og mest kosteffektive udbytte. Lad os sammen finde den bedste løsning til dig.