Gaslodning er en metode til samling af metaldele, hvor to eller flere emner samles med et smeltet materiale - et såkaldt loddemetal. At lodde er en proces, der kræver præcision og stor erfaring. I forhold til svejsning bruges der ikke en lige så høj arbejdstemperatur, og det betyder derfor også en lavere risiko i forhold til deformering.
Processen udmærker sig ved at være velegnet til samling af dele med meget komplekse og eventuelt mange samlingsflader samt til samling af forskellige materialer, fx aluminium/stål, keramik/stål eller rustfrit stål/kobber.
Der findes to primære metoder inden for gaslodning. Hårdlodning og blødlodning. Uanset om der er tale om hård- eller blødlodning bruges der som regel en kombination af oxygen og acetylen eller oxygen og propan, når man lodder.
Hårdlodning er den mest anvendte metode inden for lodning, og der arbejdes med en temperatur på over 450 grader. Hårdlodning bruges blandt andet til lodning af kobberrør til VVS-rør og armaturer, men også guld- og sølvsmede anvender metoden.
I forhold til hårdlodning, foregår blødlodning med en arbejdstemperatur på under 450 grader. Det er faktisk det eneste, der adskiller de to metoder fra hinanden. Blødlodning anvendes til metaller hvis smeltepunkt er lavt – det kan for eksempel være bly eller tin.
Hos Strandmøllen får du god og ærlig rådgivning. Det er essentielt for os, at vi sørger for at du som kunde får det rigtige og mest kosteffektive udbytte.