Af John Andersen, Salgschef,
Metalbearbejdning
 

Jern- og maskinindustrien er en branche under konstant udvikling, hvor nye materialer og ikke mindst videreudviklede teknologier hele tiden kommer til.

I farten skal du dog huske, at selv den allermest avancerede svejsemaskine ikke er bedre end den gasblanding, du bruger. Her kommer mine fire tips til at optimere din MAG-svejsning:
 

MAG-SVEJSNING I SORT STÅL MED MASSIV SVEJSETRÅD

  • Erstat argonmix – 82 % argon og 18 % CO2 med argonmix – 92 % argon og 8 % CO2, som sikrer dig mindre sprøjt og mindre varme i godstykkelser op til 8 mm. Det er en fordel, fordi mindre tilsatsmateriale går tabt i sprøjtet samtidig med, at du får mindre deformationer i din konstruktion. Husk, at godstykkelser på mindre end 15 mm ikke behøver den mervarme, som argonmix – 82 % argon og 18 % CO2 bidrager med.
     

  • Skift argonmix – 92 % argon og 8 % CO2 ud med argonmix – 88 % argon, 6 % CO2 og 6 % O2, der giver dig en bedre svejsegeometri og lavere spraybue-strøm. Du kan altså få en mindre rundrygget overflade under din svejsning, hvilket sikrer en større styrke omkring svejsningen og mindre efterslibning. Den lavere spraybue-strøm medvirker desuden til en lavere varmetilførsel og derfor også mindre deformationer.
     

MAG-SVEJSNING I RUSTFRIT STÅL MED MASSIV SVEJSETRÅD

  • Erstat argonmix – 98 % argon og 2 % CO2 med argonmix – 68 % argon, 30 % helium og 2 % CO2, som sikrer dig højere varme under din svejsning. Det giver dig ikke kun mulighed for at svejse hurtigere, men også i tykkere materialer.
     

  • Udskift argonmix – 98 % argon og 2 % CO2 med argonmix – 98 % argon og 2 % O2, der sænker din spraybue-strøm og eliminerer kultilførsel. Det er særligt en fordel, hvis du svejser i tyndere materialer, hvor deformation er et konstant problem. Desuden får du en optimal korrosionsbestandighed på grund af den ikke-eksisterende kultilførsel, hvilket er interessant for dig, der svejser i ELC-stål.
     

Vil du have flere tips? Så er det bare med at kontakte mig eller en af mine kolleger for et uforpligtende besøg her.