Casper arbejder som IT-projektkoordinator og har været ansat i Strandmøllen siden 2023. Han arbejder til dagligt på hovedkontoret i Klampenborg. Casper er 30 år gammel og bor sammen med sin kæreste og datter i Solrød.
Jeg er uddannet professionsbachelor i erhvervsøkonomi og IT med fokus på projektstyring. Efter nogle år i en mindre startupvirksomhed, søgte jeg noget mere struktureret projektledelse og udfordringer inden for mit fag, og drømmestillingen fandt jeg hos Strandmøllen. Jeg synes, det er enormt spændende, og interessant at være med til at nedbryde muren mellem IT og forretningen. Det kan også lidt forstås, som at jeg oversætter IT-sproget til noget, der er forståeligt for resten af virksomheden.
En typisk arbejdsdag for mig indeholder overordnet set løbende opfølgning på vores IT-projekter i Strandmøllen. Blandt andet arbejder jeg med migreringen af vores Tekniske Intranet til en ny Windows-server (Tek-Net), håndtering, udsendelse og rapportering af vores Awareness-træning (CyberPilot), samt optimering af Strandmøllens webshop og forbedring af dens sikkerhed.
Som IT-projektkoordinator står jeg også for at udarbejde projektplaner og leveranceoversigter til de øvrige involverede i projekterne.
Derudover prioriterer jeg tid til løbende at undersøge markedet, så vi altid er ajour med den nyeste teknologi og software.
Overordnet har jeg tre punkter:
Strandmøllen er en gammel virksomhed og det påvirker kulturen. Vi er rodfæstet i historien, og historien har også en påvirkning på os. Efterhånden er der et godt mix af medarbejdere i Strandmøllen, der har været ansat i +10 år og de nyere, der "kun" har været her et par år. Det giver et godt samspil. Hjælpsomhed og åbenhed er helt klart også to ord, der kendetegner kulturen i Strandmøllen. Jeg har aldrig mødt en kollega, der ikke har været interesseret i eller villig til at hjælpe med noget.
Der findes ikke dumme spørgsmål, fordi alle er hjælpsomme og villige til at forklare. Husk at deltage i de sociale arrangementer. Det giver en god relation til din nye kolleger. Også de helt små, som morgenkaffe i møllebygningen. Og så skal du kunne lide kage, for der er rigtig meget af det i perioder!
2024